Pædofilpolitik
Nørre Alslev Boldklub’s politik mod pædofili:
Nørre Alslev Boldklub ønsker at sikre vores ungdomsspillere under 15 år mod pædofili.
Det skal først og fremmest ske gennem en aktuel, tæt og åben dialog mellem forældre, trænere og ledere, som vi opfordrer alle til at bidrage til.
Dernæst benytter Nørre Alslev Boldklub sig af den kontrolmulighed cirkulæret om Bekendtgørelse af behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister §36 giver for at kontrollere, hvorvidt trænere, holdledere eller andre ledere, der er i direkte kontakt med børn under 15 år, er anmeldt eller dømt for pædofili.
Bekendtgørelsen tillader klubben at tjekke, hvorvidt trænere, holdledere eller andre ledere er anmeldt eller dømt for pædofili i form af blufærdighedskrænkelse eller deciderede seksuelle overgreb mod børn under 15 år.
En konsekvent kontrol udfra definerede og objektive kriterier bør medvirke til at skabe en fornemmelse af en vis tryghed i klubben. Kontrol af personer i DCK bør til gengæld ikke medvirke til at skabe en falsk tryghedsfornemmelse, idet registret alene omfatter personer, der formelt er anmeldt eller dømt for pædofiliforhold.
Rent juridisk og praktisk skal de pågældende trænere og holdledere give skriftlig samtykkeerklæring, før Nørre Alslev Boldklub må søge oplysninger på de pågældende i registret.
Formel oplysning om politik om pædofili:
Nørre Alslev Boldklub forbeholder sig til ret til at indhente oplysninger om ansatte og nyansatte trænere og holdledere og ledere i ungdomsudvalg og bestyrelse, med direkte tilknytning til børn og unge under 15 år i henhold til bekendtgørelsen om behandling af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister §36”.
Samtykkeerklæring samt konsekvenser af anmeldelser om og domme for pædofili i.f.m. ansættelseskontrakt:
Såfremt trænere eller ledere med tilknytning til ungdomsafdelingen ifølge registret er anmeldt for eller dømt for forhold i relation til Straffelovens paragraf 222, 224, 225 og 235 eller dele af 210 og 232 forbeholder Nørre Alslev Boldklub sig ret til at afvise et ansættelsesforhold.
Indhentningen af oplysningerne kræver samtykkeerklæring fra hver enkelt. Såfremt den pågældende ikke tillader eller ønsker at give dette samtykke forbeholder Nørre Alslev Boldklub sig ret til at afvise et ansættelsesforhold.
Nørre Alslev Boldklub indhenter oplysningerne årligt (Maj måned) samt ved alle nyansættelser uanset tidspunkt på året.
Konsekvenser:
Ingen trænere/ledere for børn under 15 år kan opnå ansættelse, såfremt de er anmeldt eller dømt i henhold til Straffelovens paragraf 222 og 223.
Trænere/ledere for børn under 15 år, der ikke giver skriftligt samtykke til at indhente oplysninger i henhold til bekendtgørelsens §36 vedrørende anmeldelser eller straffe i henhold til Straffelovens paragraf 222 og 223 kan ikke forvente at opnå ansættelse.
Nørre Alslev Boldklub’s formelle retningslinier og procedurer:
A: Følgende grupper kontrolleres:
- Trænere for børn under 15 år.
- Holdledere for børn under 15 år.
- Medlemmer af ungdomsudvalg, med direkte tilknytning til børn under 15 år.
- Medlemmer af bestyrelse, med direkte tilknytning til børn under 15 år.
B: Interval for kontrol:
- Ved nyansættelser.
- 1 gang årligt.
C: Oplysningerne søges og indehaves kun af:
- Bestyrelsesformanden.
Ovennævnte person er underlagt tavshedspligt, og oplysningerne er fortrolige, og vil ikke blive viderebragt til privatpersoner, andre klubber, organisationer eller virksomheder.
Børneattester skal indhentes digitalt. Se mere via nedenstående link.
http://www.dbu.dk/Nyheder/2014/November/Digitaleboerneattester
Responstiden på forespørgsler angives af DCK til almindeligvis én uge.
Godkendt af bestyrelsen, januar 2003.