Pigeraketten kommer til NAB


DBU og Nørre Alslev BK inviterer alle piger mellem 5 og 11 år til en spændende dag fyldt med fantasi, sjov og masser af fodbold aktiviteter! - Alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før eller er helt ny. Det er gratis og uforpligtende at deltage og det kræver INGEN tilmelding. Raketten er klar til afgang ud i solsystemet - ER DU??

Raketten starter kl. 10:00 og flyver rundt i 2,5 time, hvor den blandt andet skal forbi Mars, Saturn og Neptun. Her vil pigerne, sammen med klubbens frivillige og DBU's instruktør, blive guidet igennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset.


Har din datter og hendes veninder lyst til en dag i stjernernes tegn, så er det bare om at møde op til Pigeraketten. Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig gang godt humør, masser af gå-på-mod, vandflaske og tøj til at bevæge sig i. Vi ses til en sjov fodbolddag fyldt med spændende rum-aktiviteter!



Vi ses!!