Menu

Mini VM og Ungdoms sommerafslutning

image Billed galleri kan ses under artiklen
Ronni Jensen
23. juni 2024 kl. 12:14

Lørdag d 22 Juni havde Ungdomsudvalget inviteret til Mini-VM og Sommerafslutning for ungdommen

Kl 10:00 mødte ca. 70 tilmeldte børn op og flere havde taget søskende og forældre med. Efter en kort velkomst var det tid til at få fordelt de forskellige landshold, hvor spillerne var delt op i 3 puljer på tværs af årgangene. 
Pulje 1: U6, 7 og 8. 
Pulje 2: U9, 10 og 11. 
Pulje 3: U12, 13 og 14.
U14 til U17 drengene var for en dag, ansat som landstrænere. En træner rolle de tog til sig og udførte meget meget tilfredsstillende. Det vidner om noget specielt vi har i klubben. 
Kampene var 5 mod 5, hvor der blev spillet i 8 min.
Holdene viste sig at være delt godt op, når vi kigger på de meget lige resultater. Der blev kæmpet, råbt, grint og hygget på banerne, men så sandelig også udenfor. 
Kantineudvalget havde gjort madvognen klar, hvor der var salg af diverse mad/drikke hele dagen. De frivillige i madvognen havde deres at se til. Specielt kaffen var der godt gang i, på sådan en rigtig kølig sommerdag. 

Efter pulje kampene blev finalerne spillet en af gangen, så alle kunne se dem og heppe. Sidste finalekamp kom ud i straffespark, så hvor meget mere spænding kunne vi ønske os til det sidste.

Vi rykkede fra de lidt blæsende baner, ned bag klubhuset på petanque banerne, hvor resten af dagens program blev afviklet. Igen i år var der plant et flag. En af vores 3 mands baner var rammen om konkurrencen. De heldige vindere blev trukket af vores allesammens kære Mr. NAB alias PC. Præmierne var gavekort sponsoreret af Super Brugsen. En stor tak til Brugsen skal der lyde.

Hver deltager til Mini-vm fik uddelt en Faxe Kondi støvlepose samt sved arm- og pandebånd.
Det var blevet tid til uddeling af medaljer til de mindste. Priser som årets spiller og kammerat blev delt ud på hver årgang af trænerne. Mange flotte ord fik pristagerne med på vejen. 
Herefter var der uddeling af gevinster, så hver og en af deltagerne fik en ekstra præmie med hjem. Gevinsterne var feks strømper, bæltetasker, håndklæder eller tasker.

Afslutningsvis var der spisning, hvor Kantineudvalget havde været i køkkenet og tryllet, til de ca 140 tilmeldte, med hjemmelavet mad.

Jeg vil gerne rette en stor tak til de frivillige hænder i madvognen. Skønt at I giver den en skalle, så der ikke er nogen af vores helte der går kolde...
Tak til Christina og Henrik for samarbejdet med planlægning og afvikling af Mini-vm og Sommerafslutning. 
Tak til alle landstrænerne for fremmødet og hjælp med de dejlige unger.
Til slut skal lyde ønsket om en rigtig dejlig og lang sommerferie til spillere, men ikke mindst til trænerne. 
Glæder mig til at se jer allesammen tilbage efter ferien. 
Ungdomsformand, Ronni Jensen.