Menu

KlubOffice GO er her

image
DBU IT
14. februar 2025 kl. 12:39
 – en ny æra for klubbens ildsjæle

KlubOffice GO bringer klubberne ind i en ny tid ved at gøre hurtige og vigtige funktioner tilgængelige i Fodbold appen.

I dag markerer en milepæl for klubberne rundt omkring i Fodbolddanmark. Med lanceringen af KlubOffice GO kan frivillige og ansatte nu løse vigtige administrative opgaver direkte fra deres mobiltelefon via Fodbold appen.

”Det er en kæmpe ting, at vi nu kan hjælpe de mange ildsjæle i klubberne. Vi ved, at de betyder rigtig meget rundt om i landets fodboldklubber, og vi har glædet os meget til at, at præsentere dette værktøj, der forhåbentlig kan være med til at gøre deres arbejde lettere,” siger Heidi Lüthje, IT-chef hos DBU.

DBU IT har investeret over et år i udviklingen af KlubOffice GO og ambitionen har været at få nogle vigtige funktioner over på mobilen, så de mange frivillige, der hver dag arbejder for fodboldens bedste, nu kan klare deres opgaver hurtigere og mere fleksibelt. 

Med KlubOffice GO kan du blandt andet:
✔️ Accept af nye medlemmer
✔️ Anmodninger om udmeldelse
✔️ Anmodninger om spillercertifikater
✔️ Supplerende spilletilladelser
✔️ Anmodninger om træningskampe
✔️ Anmodninger om kampflytninger
✔️ Anmodninger om klubhverv
✔️ Anmodninger om holdhverv

Dette er første version af KlubOffice GO, og brugerne kan i øjeblikket kun godkende og afvise anmodninger – oprettelse af nye anmodninger skal stadig ske via computer.

Læs hele artiklen og få mere at vide om KlubOffice GO her: Klubservice

Her finder du KlubOffice GO

Du kan finde KlubOffice GO lige nu i Fodbold appen under ’Klub’ i appens burgermenu - KlubOffice GO er tilgængelig fra og med version 6.2 af Fodbold appen.

Det er vigtigt at påpege at rettighederne i KlubOffice GO følger rettighederne fra KlubOffice, så brugere får kun adgang til de områder, de har rettighed til i KlubOffice – derfor vil du også kun se KlubOffice GO i Fodbold appen, hvis du er KlubOffice bruger i forvejen. 

Det er muligt at finde en detaljeret vejledning til KlubOffice GO på Klubservice.