Fodbold Fitness ugen 2020 - Uge 36
En særlig anledning til at prøve
Nogle gange skal man lige bruge en særlig anledning til at prøve noget nyt... Den anledning skaber vi i samarbejde med en masse andre danske fodboldklubber i uge 36!
Uge 36 er en landsdækkende Fodbold Fitness-uge, hvor du kan prøve motionsfodbold- og Fodbold Fitnesshold i klubber i hele landet.
Hvad går træningen ud på?
Som udgangspunkt kombineres fodbold- og fitnesstræning, og træningen målrettes sådan, at alle kan være med og får god træning ud af det. Det er forskelligt fra hold til hold, hvor meget fitnessøvelserne fylder, men kom og vær med. Vi lover, at du får sved på panden og et smil på læben. Tag din veninde, bror, nabo eller kollega i hånden og kom til uforpligtende og sjov prøvetræning i NAB i uge 36.
Du kan se nærmere på nogle af de øvelser, som ofte bliver brugt i træningen her.
Læs også mere her om NAB's fodbold fitness hold her.
Hvem kan være med?
Som udgangspunkt er træningen for alle voksne, der ønsker at træne på en sund, sjov og social måde. Men alle aldre er velkomne.
Hvordan prøver jeg?
Det kræver ingen tilmelding at prøve træningen. I uge 36 skal du blot møde op i NAB onsdag d. 2 september kl. 18:15, så vil der være et hold, der allerede er godt i gang med sæsonen, til at tage imod dig. Har du spørgsmål eller lign er man velkomne til at kontakte træner Bo Daugaard på telefon nummer 28601672.
Hvad kræver det af mig?
Det eneste, det kræver af dig, er, at du møder op på dagen i en eller anden form for træningstøj og sko (det er ikke nødvendigt med fodboldstøvler, benskinner eller lignende for at prøve). Det kræver heller ikke, at du har spillet fodbold før eller har et særligt fysisk niveau. Træningen bliver tilpasset, så alle kan være med. Husk egen drikkedunk grundet Covid-19.
Så prøv en træning i NAB i uge 36!
Vi lover, at du får en sjov og god træning i din lokale fodboldklub.