Referat fra 3. træningskamp for herre senior
NAB spillede en rigtig god første halvleg. Vi havde hele første halvleg under fuld kontrol.
Vi kommer foran ved et flot mål af Daniel Poulsen på venstre kanten hvor han bliver iscenesat af Christian Ditlevsen fra højre kanten og ligger den over i det lange hjørne helt uden chance for den tidligere NAB målmand, Mads Dahl.
LA får scoret på et par fejl på midten og vi ikke får tæmmet en bold og efterfølgende bliver vores forsvar fanget på mellemhånd. Så skyder de udefra og endnu engang er vi uheldige og den bliver rettet af og snyder Carsten i målet.
Efter ca. ½ times spil får vi endnu en gang et hjørne, ud af rigtig mange i første halvleg, og der ligger Thomas Møller den perfekt ind over igen og der opstår lidt klumpspil foran mål hvor den til sidst lander for fødderne af Mathias og han banker den resolut ind til en fortjent 2-1 føring i pausen.
I 2. halvleg kommer LA mere med i kampen og deres unge hold bliver ved med at ligge pres på os. Vi for skiftet rigtig meget ud i 2. halvleg og det kommer også til udtryk i vores spil. I 2. halvleg var vores højre side meget ungt besat med to på 16 år. De to, Viktor og Marius, leverede en godkendt indsats på holdet. Vi skal takke vores målmand Carsten for vi vinder kampen 2-1. Han var en mur i 2. halvleg og leverede flere kæmpe redninger både ude i feltet og inde på stregen.
Vi kunne faktisk selv have lukket kampen i overtiden hvor vi brænder en friløber mod mål.
Dejligt med en sejr og vigtigt vi fik lidt km i benene og fik prøvet lidt forskelligt af.
Næste træningskamp er på hjemmebane på søndag kl. 11.00 hvor der skal spilles på græs. Her kommer LF serie holdet TGB på besøg.